Analyse: Flere ledige under corona kan føre til ghettoer

En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten - eller endda på den hårde ghettoliste.

Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen.

Det viser en analyse fra Danmarks Almene Boliger (BL), skriver Information.

Analysen kommer frem til, at to nye områder vil komme på ghettolisten i 2021, hvis man tager udgangspunkt i et mildt scenarie for antallet af arbejdsløse, mens i alt fire områder vil komme på listen, hvis man tager udgangspunkt i et pessimistisk scenarie.

Derudover ser syv eksisterende ghettoer ud til at ende på den hårde ghettoliste i 2021. For at komme på den hårde ghettoliste skal et boligområde de seneste fire år have opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde.

Tre af de eksisterende syv ghettoer stod ellers til at komme helt af ghettolisten, hvis beskæftigelsen var fortsat med at stige, som den gjorde før coronakrisen.

Men fordi flere nu bliver arbejdsløse, risikerer nogle af områderne nu i stedet at ende på den hårde liste, viser analysen ifølge Information.

Ifølge Solveig Råberg Tingey, der er cheføkonom i BL, kan det få "mærkbare konsekvenser" for et alment boligområde, hvis det ender på listen over hårde ghettoer.

- Så vil der være krav om afvikling af et stort antal familieboliger, og det kan betyde, at beboere skal fraflytte, og at der i værste fald skal nedrives lejligheder, selv om de er funktionsdygtige, siger hun ifølge Information.

Cheføkonomen opfordrer til, at partierne bag parallelsamfundspakken indleder drøftelser om at dispensere fra ghettokriterierne under coronakrisen.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i et skriftligt svar til Information, at han "følger situationen meget nøje".

Ministeren mener samtidig, at det endnu ikke er muligt at opgøre, hvilke konsekvenser coronakrisen får for opfyldelse af ghettokriterierne i 2021.