Politikerne skal samarbejde bredt, hvis folkeskolen skal revolutioneres.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved et pressemøde på Ørestadens Gymnasium i København efter fredagens rapport fra Skolens rejsehold, der i foråret har lavet et "360 graders serviceeftersyn"af folkeskolerne.
- Hvis vi skal lave en skolerevolution, kræver det et samarbejde og et partnerskab, som rækker ud over næste folketingsvalg, siger statsministeren.
Regeringen fremlægger efter sommerferien sit bud på en bedre folkeskole.
Løkke efterlyser en bred skoledebat blandt lærere, elever, forældre, skoleledere samt politikere på Christiansborg og i kommunerne. Han glæder sig over et håndslag på samarbejde efter regeringens møde i sidste uge på Marienborg med kommuner, skoleledere samt lærere.
Rejseholdet foreslår i sine ti anbefalinger blandt andet brede politiske forlig om folkeskolen for at fastholde en ny kurs. Desuden skal skolerne være større, ligesom lærerne skal blive dygtigere. Færre elever skal i specielle tilbud, mens skolechefer og -ledere skal have en særlig lederuddannelse, hedder det.
Statsministeren hæfter sig ved forslaget om en mere åben folkeskole med større frihed under ansvar.
- Et spændende forslag, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han ser også med interesse på at styrke læreruddannelsen samt en reform af specialundervisningen. Den omfatter tre gange så mange elever i danske skoler som i Sverige.
- Skulle vi ikke se over Sundet, siger statsministeren, som også peger på en særlig udskolingslinje i folkeskolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde