Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, understreger, at Libyens leder, Muammar Gaddafi, ikke er målet for militæralliancens operation i Libyen.
- Gaddafi er ikke målet for Natos operation. Vi er der for at beskytte civilbefolkningen.
Det fastslog Anders Fogh Rasmussen fredag under en visit i Danmark i forbindelse med afsløringen på Frederiksborg Slot af et maleri af den tidligere danske statsminister.
- Men FN har jo sagt, at der er en anden måde, man skal behandle Gaddafi på. Han skal muligvis stilles for den internationale domstol, fordi FN's Sikkerhedsråd har sagt, at det, Gaddafi har gjort mod sin befolkning, kan betragtes som forbrydelser mod menneskeheden.
Nato
overtog den fulde kommando for den militære operation i Libyen torsdag, og ifølge Anders Fogh Rasmussen forløber indsatsen i Libyen, som den skal.
- Natos operation bliver udført som planlagt. Vi håndhæver FN-resolutioner med henblik på at beskytte civilbefolkningen og håndhæver våbenembargoen.
- Det, der foregår på landjorden, er jo ikke noget, vi er blandet ind i, og der går det nogle gange fremad for Gaddafi og andre gange tilbage.
Den tidligere statsminister vil ikke gisne om, hvornår Natos indsats ophører, men håber på en kort affære.
- Jeg tør ikke gætte på en tidshorisont, men vi håber jo alle sammen, at det bliver kort, og at der hurtigst muligt bliver fundet en politisk løsning, der tillader en fredelig overgang til demokrati.
- Vores operation slutter den dag, der ikke længere er en trussel mod civilbefolkningen, men det er ikke til at vide, hvornår vi kan erklære, at de civile er uden for fare, siger Natos generalsekretær.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde