Anders Samuelsen afhøres om boller
Hjemmebagte boller lavet og serveret af Anders Samuelsen har nu bragt ham i myndighedernes søgelys.
Bollerne blev bagt i køkkenet hos Liberal Alliances stifter og spidskandidat og serveret ved et vælgermøde i hans dagligstue mandag, skriver Horsens Folkeblad.
Men bollerne truer nu med at bringe politikeren i fedtefadet. En borger har anmeldt Samuelsen til Fødevareregion Syddanmark, fordi Samuelsen efter borgerens mening har overtrådt loven ved at lave hjemmelavet mad til et offentligt møde.
Det blev til en længere samtale, hvor også den hjemmelavede marmelade og den mængde Kærgården, Samuelsen havde smurt på bollerne, blev endevendt. Enden er dog, at Anders Samuelsen klarer frisag. Tilsynsførende fra Fødevareregionen, Poul Anton Sørensen, fandt under samtalen frem til, at bolleserveringen faldt ind under en undtagelsesbestemmelse. Den gør det tilladt, hvis "den fremmødte må have en rimelig forventning om, at maden er fremstillet i et ikke-autoriseret køkken".
- Jeg sikrede mig også lige, at det er i orden, at jeg til det næste valgmøde fra naboen får et læs æbler, som jeg vil lave om til friskpresset æblejuice, fortæller Samuelsen, der kalder sagen "grotesk.
Poul Anton Sørensen kan dog ikke se noget odiøst.
- Når vi får en henvendelse fra en borger, reagerer vi på den. Der er en knivskarp grænse for, hvordan serveringen af mad skal foregå, og vi skal sikre os, at det sker under hygiejnisk forsvarlige forhold, siger han til avisen.
/ritzau/
Liberal Alliances spidskandidat anmeldt til myndighederne for at servere hjemmebagte boller ved et vælgermøde. Men han klarer frisag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned