Det, som i Århus bliver benævnt som en historisk chance for Gellerupparken, bliver set som en dødsejler i flere af landets øvrige ghettoområder.
Beboerformænd og ejere i fire af landets større bebyggelser, Tingbjerg, Tåstrupgård, Vollsmose og Mjølnerparken siger i hvert fald nej tak til at få revet blokke ned i deres områder.
- Jeg tror ikke på det, siger formand for lejerforeningen i Tingbjerg ved København, Stig T. Kaspersen, og fortsætter:
- Vi har det i forvejen sådan, at den ene part i en familie skal være i arbejde for at kunne flytte herud. Det betyder at man får stærkere beboere herud. Det, som kunne gøre en forskel var, hvis man kunne skaffe folk i arbejde og skaffe nogle fritidsaktiviteter.
En tilsvarende melding kommer fra Lars Andersen, som er direktør for Odense Andelsboligforening, der blandt andet har boliger i Vollsmose:
- Vi kunne ikke forestille os noget tilsvarende, siger han.
Lars Andersen siger, at der i forvejen er uddannelsesinstitutioner, butikker og kommunale kontorer i området - og tilføjer, at han ikke umiddelbart kan se, hvilke elementer i regeringens ghettoplan, der kan bruges i hans område:
- Jeg vil ikke afvise, at der kan være noget. Men der er ikke noget, som ligger på den flade hånd.
I Tåstrupgård siger formanden for afdelingsbestyrelsen, Allan Thønning, at han slet ikke tror på ideen.
- Jeg tror ikke på, at det vil lykkes i Gellerup, og det ville heller ikke lykkes her. Beboerne vil sige nej, siger han.
I Mjølnerparken i København har formand for beboerforeningen, Mohammed Aslam, på linje med Stig Kaspersen fra Tingbjerg arbejde og fritidsaktiviteter øverst på ønskelisten.
- Alt bliver ikke rosenrødt af, at man river nogle blokke ned og flytter nogle mennesker mod deres vilje, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde