For fire år siden måtte en slukøret Anker Boye overlade borgmesterkontoret i Odense til den konservative Jan Boye, der efter et flot valgresultat til partiet kunne samle flertal for et nyt styre.
Nu er han tilbage igen. 10 mandater giver Socialdemokraterne og Anker Boye et comeback på borgmesterposten med god hjælp fra SF, der går voldsomt frem.
- Det er dejligt at komme tilbage igen. Jeg har lært af at være i et andet job og i opposition i fire år. Så det er en ny Anker, Odense får, siger Anker Boye til DR.
For navnebroderen Jan Boye blev det altså kun til fire år på posten. Og det kan de konservative primært sig selv at takke for. Partiet har mistet hele fire mandater.
- Vi fik et fantastisk godt valg for fire år siden med 35 procent af stemmerne, og vi havde forventet at skulle aflevere noget til både Dansk Folkeparti og Venstre, men tilsyneladende har vi afleveret mere, end de har kunnet samle op, siger Jan Boye.
Valgets store vinder i Odense blev Socialistisk Folkeparti, der gik hele fire mandater frem til seks. S og SF sidder dermed på 16 ud af byrådets 29 pladser, og har altså absolut rødt flertal.
Socialdemokraternes partiformand Helle Thorning-Schmidt var en af de første til at lykønske Anker Boye med det flotte comeback.
- Helle Thorning-Schmidt har ringet til mig og sagt, at hun er stolt, og det er jeg også siger Anker Boye.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde