Anmeldere: Depeche Mode leverede magtdemonstration i København
Forsanger Dave Gahan (højre) og guitarist Martin Lee Gore (venstre) er de eneste tilbageværende medlemmer, som var med til at stifte Depeche Mode i 1980. (Arkivfoto). Foto: Michal Kamaryt/Ritzau Scanpix
Anmeldere fra Jyllands-Posten og Ekstra Bladet var svært begejstrede for Depeche Modes koncert i Royal Arena.
Selv om engelske Depeche Mode efterhånden har mange år på bagen, formåede det engelske band lørdag aften at begejstre i hvert fald de danske anmeldere i Royal Arena.
- Depeche Mode leverede en seksstjernet magtdemonstration af en koncert i et totalt udsolgt Royal Arena lørdag aften, lyder det fra Jyllands-Postens anmelder, som kvitterer med den højst mulige vurdering.
Ekstra Bladets anmelder er tæt på også at uddele seks stjerner, men nøjes med 5,5.
- Nogle ting ændrer sig aldrig, og kvaliteten af Depeche Modes koncerter er heldigvis en af dem. De har gjort det mange gange før. Nu gjorde de det igen, lyder det.
Forsanger Dave Gahan og guitarist Martin Lee Gore er de eneste tilbageværende medlemmer, som var med til at stifte Depeche Mode i 1980.
Et af bandets stiftende medlemmer, keyboardspilleren Andy Fletcher, døde som 60-årig i 2022 af en pludselig opstået rift i hovedpulsåren.
Bandet er blandt andet kendt for sangene "Just Can't Get Enough", "Personal Jesus" og "Enjoy The Silence".
Depeche Modes musik kan beskrives som værende inden for genre som synthpop, elektronisk rock og postpunk.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker