På premieredagen byder de danske medier både på top- og bundkarakterer, og stort set hele den seksstjernede skala kommer i spil.
Kristeligt Dagblad smider alle seks stjerner på bordet og udråber filmen til "danmarkshistorie i verdensklasse".
- Den er spændende og bevægende, selvom man kender historien, skriver avisens anmelder Søren Hermansen om fortællingen om modstandsgruppen fra Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers.
Gruppen var under Anden Verdenskrig specialiseret i at modtage våben, ammunition og sprængstof, som engelske fly kastede ned fra luften.
Helt i den modsatte grøft kalder Ekstra Bladets Henrik Queitsch filmen for "dræbende kedsommelig" og nøjes med at give to stjerner.
Samme karakter stanges ud af B.T.'s Steffen Jungersen, som ligeledes mener, at filmen er "jævnt kedelig" og "sært uvedkommende".
- Primært fordi den er tungere i bagpartiet end en elefant med forstoppelse, konstaterer han.
Børsen giver ligeledes to stjerner, mens MetroXpress svinger sig op på tre, selvom filmen er "alt for sentimental".
Samme anke findes man hos Jyllands-Posten og Politiken, som dog begge uddeler fire stjerner, hvilket også er karakteren hos Berlingske.
- Producenten Regner Graasten har satset stort og dristigt, og der er kommet en film ud af satsningen, som meget vel kan blive et nationalepos, skriver Jyllands-Postens Johs. H. Christensen.
En lignende begejstring finder man hos Politikens Sophie Engbjerg Sonne.
- Næsten helt uden action får Anne-Grethe Bjarup Riis skabt en fortælling, der virker langt mere troværdig i sin skildring af livet under krigen, end det store udstyrsstykke "Flammen og Citronen", skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker