Det bliver ikke overraskende socialdemokraten Anne Vang, der skal være børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune.
Anne Vang er netop blevet valgt som partiets nye borgmester, skriver politiken.dk. Vang bliver samtidig Danmarks yngste borgmester.
Allerede mandag meddelte den nye socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, at socialdemokraterne ville sætte sig på børne- og ungeborgmesterposten, og at Anne Vang var hans personlige favorit til posten.
Valget af Anne Vang som børne- og ungeborgmester er et led i de borgmesterkabaler, der skal gå op, som følge af sidste uges kommunalvalg.
I alt er der syv borgmesterposter at slås om i København. Det ligger fast, at Frank Jensen (S) bliver ny overborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er ny teknik- og miljøborgmester, Pia Allerslev (V) kultur- og fritidsborgmester, og nu altså Anne Vang (S) som ny ungdomsborgmester.
Dermed er der stadig tre pladser tilbage, der endnu ikke er besat. Det drejer sig om posterne som socialborgmester, beskæftigelses- og integrationsborgmester og sundheds- og omsorgsborgmester.
De tre borgmesterkontorer skal fordeles mellem SF, Enhedslisten og De Radikale. SF skal vælge først og De Radikale sidst. Det ventes, at SF og Enhedslisten træffer deres valg senere tirsdag aften.
Størst spænding er der om, hvad den udskældte Radikale borgmesterkandidat Klaus Bondam ender op med. Bondam er blevet kraftigt kritiseret for at indgå alliance med Dansk Folkeparti for at bevare borgmesterposten.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker