Det er ikke alle på Københavns Rådhus, der klapper i hænderne over, at afgående chefpolitiinspektør Per Larsen skal fungere som særlig rådgiver i kampen mod bandekriminalitet.
Selv om "alle gode kræfter er velkommen", beder Enhedslistens socialborgmester, Mikkel Warming, Per Larsen om at droppe politimentaliteten i sit nye hverv.
- Alle gode kræfter er velkommen, men politiarbejde og socialt forebyggende arbejde er langt fra det samme. Derfor håber jeg ikke, at han tager polititænkningen og politimetoderne med, siger Warming og uddyber:
- Kriminalitetsforebyggelse og socialt arbejde handler ikke om tvang, men om at skabe engagement i den forandring, der skal ske. Man skal kunne samarbejde med de unge, børn og familier, det drejer sig om. Ellers bliver de ikke motiveret for at komme væk fra den glidebane, de er ude i.
Derfor har Mikkel Warming følgende råd til den afgående politiinspektør, der fra 1. februar skal tjene kommunen:
- Han skal ikke bare hænge politiuniformen, når han stopper på Politigården. Han skal også hænge polititænkningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde