Giftige dampe fra stoffet styren har gjort flere medarbejde syge i køkkenet hos virksomheden LM Wind Power. Det skriver Berlingske.
Styren kan give skader på nervebanerne og muligvis også kræft, og det bør derfor holdes langt væk fra fødevarer.
Men det er alligevel sket flere gange, skriver avisen. Således var der problemer den 16. januar 2008, og den 25. april samme år var den gal igen.
Her måtte al spisning aflyses på grund af for høje niveauer af styren i luften, viser dokumenter fra LM Wind Power, der producerer vindmøller til vindmølleindustrien.
Ifølge virksomhedens kommunikationschef, Helle Larsen Andersen, har der været problemet med "luftgener" i kantinen, men der har ikke været fundet forhøjet styren-niveau ved tre efterfølgende undersøgelser.
Desuden, skriver kommunikationschefen i en mail til avisen, har virksomheden fået oplyst, at der ikke er fundet "nogen dokumenteret årsagssammenhæng mellem mulig styren-påvirkning og helbredsgener".
I årevis har medarbejdere på virksomheden LM Wind Power været udsat for giften styren. Siden 1995 har Arbejdstilsynet givet virksomheden 35 påbud på grund af styrendampe, skriver Berlingske.
Styren er et organisk opløsningsmiddel, der indgår i den polyester, som man bruger til støbningen af vingerne på vindmøller.
En task force sammensat af specialister fra Arbejdsskadestyrelsen skal hurtigst muligt helbredstjekke både nuværende og tidligere ansatte for at se, om de har fået skader af at arbejde med styren.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) indlemmer nu kantinepersonalets helbred i undersøgelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned