Ansatte på Aarhus-hospital truer psykisk syge
Patienterne flygter. Medicinen forsvinder. Og medarbejderne er voldelige.
Efter en stribe kritiske historier i pressen blev der i februar iværksat en uvildig undersøgelse af forholdene på den retspsykiatriske afdeling i Risskov ved Aarhus.
Nu foreligger undersøgelsens resultater, og ifølge Jyllands-Posten er de dårligt nyt for ledelsen.
En gruppe medarbejdere - cirka 10 personer - har en "upassende adfærd og nedsættende sprogbrug over for og om patienter," står der i redegørelsen.
Undersøgelsen slår fast, at der på hospitalet eksisterer en "subkultur" - også benævnt en "mandskultur" - hvor en hård tone og en til tider truende adfærd dominerer, og hvor det er "i orden at nedtone det fagligt professionelle perspektiv".
De pågældende medarbejdere er ikke identificeret, men det vil de blive i løbet af den nærmeste tid.
Og herefter er det sandsynligt, at ledelsen uddeler fyringssedler ifølge Per Jørgensen, der er cheflæge for psykiatrien i Region Midtjylland.
- Nogle af de ansatte kan muligvis komme på omgangshøjde med relevant efteruddannelse. For andre kan vi være nødt til at trække en streg i sandet, siger Per Jørgensen til Jyllands-Posten.
Ledelsen bør dog også kigge indad, mener Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.
- Når sådan en adfærd kan få lov til at trives, er det et udtryk for manglende ledelse, siger han til avisen og kalder redegørelsen for "meget interessant".
Den uvildige undersøgelse bygger på interview med medarbejdere og patienter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned