Ansatte på bosted nedlægger arbejdet efter drab
Hvis der ikke sker ændringer, vil der igen ske drab på bocenteret Lindegården, advarer de ansatte.
De ansatte på bostedet Center Lindegården nedlægger arbejdet torsdag formiddag i protest mod arbejdsforholdene, skriver Avisen.dk.
Arbejdsnedlæggelsen kommer efter drabet på en 57-årig kvindelig social- og sundhedsassistent. I påsken blev hun stukket ihjel af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde.
Hvis der ikke sker ændringer, vil det ske igen, advarer de ansatte. Derfor håber de at kunne råbe politikerne op, siger Mia Hansen, som er socialpædagog på Lindegården, til Avisen.dk.
- Vi har slet ikke redskaberne til at håndtere den type beboere. De har brug for noget helt andet end den pædagogiske støtte, vi tilbyder.
- De oplever verden som farlig, og så reagerer de aggressivt - for eksempel fordi stemmerne i hovedet siger til dem, at nogen vil slå dem ihjel. Det går så ud over os medarbejdere, siger hun.
De ansatte ønsker flere hænder i socialpsykiatrien og flere sengepladser i psykiatrien, så de psykisk syge ikke udskrives til bostederne, mens de stadig er psykotiske og til fare for sig selv og andre.
Mia Hansen understreger, at det er et generelt problem på bostederne og ikke specifikt for Lindegården.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker