Antal æg øger risikoen for spastiske børn

En højere forekomst af spastisk lammelse hos reagensglasbørn har ikke noget at gøre med, hvor lang tid et par har forsøgt at blive gravide. I stedet kan det hænge sammen med antallet af befrugtede æg, som lægges op. Det tyder en ny undersøgelse på.

Børn befrugtet i et reagensglas i stedet for naturligt har dobbelt så høj risiko for at fødes med spastisk lammelse som børn, der blev naturligt undfanget. Risikoen er forøget efter selv højst to måneders forsøg på at blive gravid.

Hidtil har man ikke vidst, om det skyldes selve fertilitetsbehandlingen eller den manglende frugtbarhed.

Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser for første gang, at forældrenes ufrugtbarhed ikke er hovedårsagen til den øgede risiko for spastisk lammelse.

- Selv for par, der bruger over et år på at blive gravide, er der ingen forhøjet risiko, hvis undfangelsen sker naturligt, siger medvirkende i forskningsprojektet Jørn Olsen, professor ved Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

- Noget kunne til gengæld tyde på, at risikoen for spastisk lammelse hænger sammen med antallet af befrugtede æg, som man sætter op i livmoren ved behandlingen, siger han.

Risikoen for at få et spastisk lammet barn efter reagensglasbehandling er dog stadig lav.

Ud af et forskningsmateriale på over 90.000 danske børn blev kun 165 diagnosticeret som spastisk lammede.

Af de 90.000 børn var 3000 undfanget via reagensglas. Af dem blev 17 diagnosticeret som spastisk lammede. Dermed er risikoen fortsat lav - en ud af 176 børn - trods reagensglasbefrugtning.

/ritzau/