Antallet af permanente opholdstilladelser til udlændinge er styrtdykket, siden regeringen sidste år gennemførte et nyt pointsystem.
Blandt 1673 færdigbehandlede sager er kun 76 personer sluppet igennem nåleøjet og har fået permanent ophold. Det svarer til 4,5 procent. Før pointsystemet trådte i kraft, lå godkendelsesprocenten på 59, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Langt de fleste falder på et nyt krav om "aktivt medborgerskab", erfarer Indvandrerrådgivningen. For at opfylde medborgerkravet skal ansøgerne være aktive i fritids- og foreningslivet.
Astrid Krag, integrationsordfører for SF og næstformand i integrationsudvalget, mener, det er alt for få, der slipper igennem systemet.
- Pointsystemet er noget makværk. Det sagde vi, inden det blev vedtaget. Og vi fik ret, siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er dybt problematisk, fordi mennesker, der bidrager massivt til vores samfund, bliver hældt ned ad brættet med de nye regler.
Integrationsminister Søren Pind (V) mener ikke, at det er en overraskelse, at flere får afslag end tidligere.
- Sådan vil det ofte være efter indførelsen af nye regler, skriver ministeren i et skriftligt svar til Morgenavisen Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde