Sjældent har en enkelt film i den grad taget for sig af priserne, da Bodil-statuetterne for årets bedste film- og skuespilpræstationer søndag blev uddelt ved et stort show i Imperial Biografen i København.
Lars von Triers "Antichrist" levede op til favoritværdigheden og modtog hæderen som bedste danske spillefilm i 2009. Den danske instruktørs sataniske fabel om kampen mellem det gode og det onde, der fik verdenspremiere på festivalen i Cannes, blev hædret med yderligere fire priser.
To af dem gik til skuespillerne Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg, der reelt har de to eneste roller i filmen. Desuden fik Anthony Dod Mantle Bodil-prisen som bedste fotograf, mens Filmmedarbejderforeningen, som står bag den årlige uddeling, gav en såkaldt Sær-Bodil til Kristian Eidnes Andersen.
Denne pris var en særlig anerkendelse af det lydarbejde på "Antichrist", der indgik som en væsentlig del af filmens univers.
Hverken instruktøren selv, Willem Dafoe, Charlotte Gainsbourg eller Dod Mantle kunne dog være til stede ved søndagens prisuddeling.
Lars von Triers kone, Bente, modtog trofæet på vegne af sin mand, der for sjette gang i karrieren kunne supplere sin trofæsamling med en Bodil.
- Det var været sindssygt hårdt for Lars at lave denne film. Først så det ud til, at hans depression kunne betyde, at han havde lavet sin sidste film. Alligevel formåede han at rejse sig og formåede med fantastisk opbakning fra de andre på holdet at lave denne utrolige film, sagde Bente von Trier.
Pernille Vallentin og Jens Andersen blev hædret for bedste biroller, begge i Ole Bornedals "Fri os fra det onde".
Årets Æres-Bodil tilfaldt den alternative filmskole Super 16, der så dagens lys i 1998 som et alternativ til de officielle filmuddannelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker