Antorini trækker omstridt skolerapport tilbage
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) trækker en omdiskuteret tilsynsrapport om folkeskoler helt tilbage.
I fremtiden skal det også være slut med at offentliggøre oversigten over skoler under tilsyn, lover hun nu.
Den 25. september 2012 offentliggjorde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens sin seneste screening af de faglige resultater for alle folkeskoler, og navnene på de skoler, som er særligt fagligt udfordrede.
Kun tre dage senere beklagede Christine Antorini, at der er fejl i beregningerne ved fire ud af de 17 skoler.
På to af skolerne skyldes fejlen, at styrelsen ikke har medtaget overgangen til "Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" (STU) i screeningen af overgangsfrekvenserne til ungdomsuddannelserne.
På de to andre skoler skyldes fejlen, at man efterfølgende har fundet ud af, at skolerne kun har haft specialklasser på 9. klassetrin.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen gennemgik herefter datamaterialet for de resterende 13 skoler, der stadig er på listen, og fandt endnu flere fejl.
- Det er helt uacceptabelt, og jeg har derfor bedt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om at trække rapporten tilbage. Jeg beklager dybt, at skolerne og kommunerne er blevet hængt ud på denne her måde i medierne, og jeg har givet hver enkelt en undskyldning, siger hun.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har gennemført screeninger af folkeskolerne for at se, om der er skoler, som er vedvarende fagligt udfordret.
Efterfølgende har oversigten over udfordrede skoler været tilgængelig på ministeriets hjemmeside.
Men nu skal det være helt slut med at kunne se lister over skoler under tilsyn, fastslår ministeren.
- Den slags offentliggørelser gavner tydeligvis ikke udviklingen af vores skoler. I stedet er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for fagligt udfordrede skoler, siger Christine Antorini.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde