Apotekers død forhindrer apoteker i at ekspedere recepter
I Østjylland har nogle apoteker mistet adgangen til deres it-system på grund af et dødsfald.
Skanderborg Apotek og dets filialer har mistet adgangen til at ekspedere recepter, fordi apotekets indehaver er død.
Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.
Apoteket og dets filialer kan ikke ekspedere recepter, fordi dets it-system er knyttet til den afdøde apotekers MitID, som er blevet spærret.
- Apoteket beklager den eventuelle gene, det midlertidige problem medfører for kunder, der har brug for receptpligtig medicin, står der i pressemeddelelsen.
Udover apoteket i Skanderborg har også filialerne i Lillesø, Ry, Hørning og Kridthøj mistet adgangen til at ekspedere recepter.
De holder dog åbent og kan ekspedere håndindkøbsmedicin.
- Hvis du har brug for receptpligtig medicin, så skal du i første omgang henvende dig på et nærliggende apotek, skriver Lægemiddelstyrelsen.
Den henviser blandt andet til Solberg Apotek, Galten Apotek og Aarhus Marselisborg Apotek.
Lægemiddelstyrelsen og apoteket arbejder "på højtryk" på at løse problemet med den manglende adgang til it-systemet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned