Arbejde med køreledning meldes færdigt - tog kører efter planen

Det var varslet, at der frem til onsdag morgen ville køre færre tog mellem Fredericia og Aarhus H.

Offentliggjort Sidst opdateret

Banedanmark er færdig med arbejdet på en køreledning, og derfor kører der mellem Fredericia og Aarhus igen tog i overensstemmelse med køreplanen onsdag morgen.

Det skriver DSB på X.

Det var varslet, at der ville køre færre tog og dermed være længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus H frem til onsdag morgen.

Mandag eftermiddag var der indsat togbusser mellem Vejle og Hedensted. Senere samme dag lykkedes det dog DSB at løse problemerne, så tog kunne køre i det ene spor.

/ritzau/