Aktivister mod det omstridte nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thy har standset arbejdet i området, lyder det fra Stine Andersen, der tager del i aktionen.
- Der er lige blevet stoppet to skovfældningsmaskiner, som er kørt hjem, og så er der stoppet tre maskiner, der er i gang med at anlægge vej på det område, der er blevet fældet inde i skoven. Så der er stoppet fem i alt, siger hun.
Ifølge Stine Andersen er alle maskinerne derfor kørt væk fra området.
Mandag afgjorde landsretten, at dele af sagen vil blive afprøvet ved landsretten, men samtidig får byggeriet lov til at fortsætte, så længe sagen kører. Otte ud af ti personer, der har indgivet klager i sagen, fik mandag lov til at gå videre med deres klagemål.
Derfor vil aktivisterne blive ved med at standse arbejdet i området, indtil sagen er afgjort. Ifølge Stine Andersen er det endnu ikke til at sige, om aktivisterne vil blive i området med en afgørelse, der lovliggør byggeriet af testcentret.
Sagen er indbragt for Vestre Landsret af Landsforeningen for Bedre Miljø og en kreds af berørte lokale lodsejere. De vil have byggeriet af kæmpevindmøllerne erklæret ulovligt.
I alt skal 266 hektar skov fældes for at skabe den nødvendige plads til det nationale testcenter med plads til syv testmøller på op til 250 meters højde.
Foreløbig er der fældet 12 hektar skov. Yderligere 17 hektar mere falder meget snart for motorsavene for at skabe plads til opstilling af de syv kæmpevindmøller. Helt efter planen ifølge miljøminister Karen Ellemann (V).
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde