Hvis drømmejobbet ikke findes, så må du finde noget andet at lave.
Sådan tænker flere og flere danskere, der er blevet arbejdsløse. De er både villige til at køre langt og skifte branche for at få et arbejde.
Det fortæller cheferne for landets jobcentre i en rundspørge lavet for Momentum, KL's nyhedsbrev.
75 procent af jobcentercheferne vurderer i større eller noget omfang, at de ledige er meget interesserede i at finde job i en anden branche eller ansættelsesområde.
Det oplever blandt andre Dorte Dahlstrup, arbejdsmarkedschef i Assens Kommunes jobcenter.
- De er slet ikke så kræsne, eller hvad man skal kalde det, som de har været førhen. Man er meget mere åben for, at det handler om at få et arbejde, frem for at det kun handler om at få det arbejde, man lige havde tænkt sig, siger hun til nyhedsbrevet.
Antallet af ledige var steget til 103.700 i den seneste opgørelse fra august. Det er mere end en fordobling i forhold til det laveste niveau blot 14 måneder tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker