De nye skrappere regler for dagpenge vækker stor bekymring blandt store grupper af ledige.
Ifølge en helt ny undersøgelse blandt over 4000 ledige HK'ere mener mange af dem, at det bliver vanskeligt eller meget vanskeligt at komme i job indenfor den nye korte dagpengeperiode.
Perioden blev sidste år halveret fra fire til to år.
Det er især de, der har gået ledige i mindst syv måneder, der mister troen på, at de kan finde ny beskæftigelse, inden dagpengeperioden udløber.
Blandt de, der er gået ledige i mere end ni måneder er 84 procent ved at miste håbet. Til gengæld vokser frygten for at miste dagpengene og ikke at genoptjene retten til dagpenge.
De ledige over 50 år ser markant mere dystert på udsigten til et nyt job end yngre HK'ere. Over 80 procent af ledige over 50 år tror det bliver svært eller meget svært at finde nyt job, inden dagpengene ryger.
I konsekvens af manglende tiltro til chancen for at finde nyt job, så er der især blandt de, der har været ledige i over ni måneder, også vigende tro på, at de overhovedet kan bevare dagpengeretten.
Det kræver fremover et års fuld beskæftigelse inden for tre år.
- Undersøgelsen viser blandt andet, at realiteten bag al snakken om det grå guld er, at det ofte er svært for de lidt ældre medarbejdere at finde job, siger formand for HK Kim Simonsen og fortsætter:
- Og det bekymrer dem forståeligt, også fordi indtjeningen i de sidste år på arbejdsmarkedet er utrolig vigtig i forhold til ens pensionsopsparing og dermed resten af ens liv.
HK efterlyser en mere målrettet aktivering og efteruddannelse af medarbejderne, også før de bliver arbejdsløse.
- Dagpengeperioden skal ikke nødvendigvis op på fire år igen. Men så skal der ske en hurtigere og langt bedre aktivering, end vi ser nu, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker