Arbejdsulykker udløser stor ekstraregning

En arbejdsulykke kommer for fremtiden til at kaste en stor ekstraregning til virksomhederne af sig, skriver Fagbladet 3F.

Skatteministeriet er netop nu ved at udforme en ny afgift på arbejdsskader. Afgiften betyder, at en ulykke kan udløser på 12 procent af erstatningen. Den samlede erstatning ved en arbejdsskade eller ulykke svinger, men kan ofte være over en million. For kort tid siden fik en pædagogmedhjælper tilkendt en erstatning på 7,1 millioner kroner.

Arbejdsmiljøchef i DI Anders Just Pedersen er meget utilfreds med afgiften.
- Den ville kunne lukke virksomheder. Det er en skat på arbejdskraft, som reelt ingen betydning har for arbejdsmiljø og arbejdsskader, siger han.

Ansatte kan få erstatning uanset, om arbejdsgiveren har gjort noget forkert. Der kommer nemlig en yderligere erstatning, hvis virksomheden har haft ansvar for ulykken. Skatteministeriet forventer, at afgiften kommer til at give 320 millioner kroner i statskassen om året. I forbindelse med loven bliver der også nedsat et udvalg, der skal se på muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet. 

Det er ifølge 3F meget vigtigt. For afgiften giver først rigtig mening, hvis der også er en belønning til de virksomheder, som forebygger ulykker.
- Det her skal kobles op på en belønningsordning, så man har mulighed for at give penge tilbage til virksomheder, som går det her ordentlig. Det vil være med til at reducere antallet af ulykker, siger Palle Larsen, leder af arbejdsmiljøpolitiske afdeling i 3F.

Offentliggjort Sidst opdateret