Årets bedste pressefoto blev taget af Ekstra Bladets Thomas Lekfeldt, mens årets pressefotograf blev Berlingske-fotografen Mads Nissen. Det har en jury afgjort på baggrund af næsten 3200 billeder fra 208 fotografer.
Thomas Lekfeldts billede af en dansk familie med et døende barn var en del af hans serie om de sidste uger i Vibes liv. Det var det fotografi af samtlige
indsendte, der rørte dommerne mest og beskriver en historie, mange ville
være rigtig bange for at lave, lyder begrundelsen.
Fotoet betegnes som et nært og fint fotograferet billede af en familie i en dagligdags setting, hvor de spiser middag med deres datter, som forsvinder mere og mere fra dem.
Det viser ifølge dommerne en af menneskets store styrker: evnen til at overleve og fortsætte på trods af de værste og mest smertefulde begivenheder.
Gennem billedet følte dommerne sig i stand til at sætte sig ind i familiens situation og blev inspireret til at bære den tanke med sig ud i hverdagen, at alle, vi møder, har en historie.
Mads Nissen blev valgt til årets pressefotograf på et udvalg af billeder,
der viser en meget stor variation i både billedsprog og motiver, lige fra det klassiske portræt til det aktuelle nyhedsbillede.
Prisvinderen roses for konsekvent at kunne levere fotos af meget høj kvalitet: en fotograf, man kan sætte til alt. Mads Nissen vandt også to andre kategorier med serier fra henholdsvis Afghanistan og Brasilien.
Udstillingen med de mange fotos åbnede fredag i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde