5. februar 2012 skal den danske filmbranche kæmpe om kollegernes gunst, når Danmarks Filmakademi uddeler årets Robert-priser.
Øverst på listen over film med flest nomineringer finder man Pernille Fischer Christensens "En Familie", der er nomineret hele 16 gange.
Filmen har blandt andet chancen for at løbe med prisen for årets film, hvor den konkurrerer mod eksempelvis Martin P. Zandvliets "Dirch" og Lars von Triers "Melancholia".
Både "Dirch" og "Melancholia" er i øvrigt også blandt topscorerne, når det gælder antal nomineringer, med henholdsvis 14 og 13 nomineringer.
Anders W. Berthelsen kan meget vel løbe med sejren for årets mandlige hovedrolle med hele to nomineringer i kategorien for "Rosa Morena" og "Superclásico".
Lena Maria Christensen og Kirsten Dunst skal dyste om årets kvindelige hovedrolle for deres roller i henholdsvis "En Familie" og "Melancholia".
De to skuespillerinder er oppe mod eksempelvis Frederikke Dahl Hansen, der er hovedrolleindehaver i Heidi Maria Faissts "Frit Fald".
I kategorien årets instruktør er de nominerede Carlos Augusto De Oliviera for "Rosa Morena", Lars von Trier for "Melancholia", Martin P. Zandvliet for "Dirch", Ole Christian Madsen for "Superclásico" og Pernille Fischer Christensen for "En Familie".
Robert-statuetterne blev uddelt første gang i 1984.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned