Årets studenter får huen på til trods for coronavirus
Det er endnu uvist, om studenterarrangementer som studenterkørsel kan afvikles i år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I år får studenterne deres huer ved en hueceremoni. Det er uvist, om arrangementer som dimission kan afvikles.
De kommende studenter behøver ikke frygte, at de ikke kan få deres studenterhue sat på hovedet efter sidste eksamen.
Ifølge Danske Gymnasier bliver der i år afholdt en hueceremoni, så de studerende kan få den klassiske oplevelse af at blive student.
Det fortæller Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
- Vi holder fast i, at vi skal fejre studenterne, når de bliver færdige. Det vil sige, når de har alle deres karakterer i hus.
Normalt får man sat studenterhuen på hovedet, når man har fået den sidste eksamenskarakter i uge 26.
Men i år vil mange studerende ikke have deres sidste eksamen i denne uge.
Det skyldes, at nedlukningen af samfundet også har ramt gymnasierne, som derfor har måttet lave om i afviklingen af årets eksamener.
I stedet skal det enkelte gymnasie holde en ceremoni, hvor de studerende kommer op på deres skole og får at vide, hvad de har fået i de eksamener, som de mangler at få karakterer for.
- Så er det der, man har sine forældre med, og hvor man kan give roser, skåle med hinanden og sige tillykke.
- Vi vil gerne holde fast i en festlig markering af, at nu er de færdige, og nu kan de fejre studenterhue. Det er en måde at gøre det på, siger Birgitte Vedersø.
Det er endnu uvist, hvordan studenterbegivenheder som dimission, Les Lanciers og lignende vil blive afviklet i år.
Disse begivenheder afhænger af fase 2 af samfundets genåbning.
- Vi håber rigtig meget, at fase 2 af genåbningen vil rumme en mulighed for stadig at holde dimission, studenterfester og lignende.
- Vi sidder på det yderste af stolen og venter spændt, siger Birgitte Vedersø.
Fase 2 for genåbningen ventes at blive præsenteret omkring 10. maj.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde