Årets varmerekord er slået: 27,7 grader i Nordsjælland
Hele Danmark har lørdag taget forskud på sommeren. Varmest har det været i Nordsjælland, hvor temperaturen kom helt op på 27,7 grader ved Nakkehoved i Gilleleje.
Det er den varmeste temperatur, der indtil videre er målt i år, lyder det fra DMI.
- Men det har været rigtig varmt over hele landet - mange steder op til 25 grader, siger Henning Gisselø, vagtchef ved DMI.
I København lyder varmeste temperatur på 27,6 grader, mens der blev målt 26,5 grader i løbet af dagen både i nærheden af Aarhus og Aalborg.
Fynboerne havde lidt køligere temperaturer. Her var varmerekorden 22,8 grader i Odense.
Så solhungrende danskere har slikket sol og spist is i stor stil i det ganske land, og det gælder også om at nyde det varme sommervejr, så længe det varer. For i næste uge står den på det, man kan kalde efterårsvejr, lyder det fra DMI.
- Man kan sagtens have de her meget varme majdage, men det varer sædvanligvis kun kort. Sådan er det også i det her tilfælde, siger Henning Gisselø.
Allerede søndag daler temperaturen til mellem 18-23 grader, men vejret vil altså stadig være godt for årstiden.
- Men så begynder det at gå ned ad bakke og vi får et omslag til koldere og mere ustadigt vejr, siger Henning Gisselø.
Så det er altså en omgang for tidligt, hvis man har pakket det varme tøj langt væk i skabet og fundet sig godt til rette i sandaler og shorts.
- Allerkoldest bliver det onsdag og torsdag, hvor temperaturen kommer ned på mellem 10 og 15 grader, og der bliver godt med blæst og regn, siger Henning Gisselø.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned