Frustrationerne over den radikale Klaus Bondam, der på valgnatten allierede sig med Venstre og Dansk Folkeparti for at kunne beholde sin borgmesterpost i den københavnske borgerrepræsentation, breder sig nu til partiets afdeling i landets næststørste by, Århus.
Herfra lyder der nu en direkte opfordring til Klaus Bondam om at trække sig fra borgmesterposten. Ellers kan hele partiet være på vej - endnu længere - ned.
- Det, Bondam har gjort, underminerer jo alt det, vi står for som parti med hensyn til troværdighed, ærlighed og redelighed. Vi er det eneste parti tilbage, der står som en modpol til Dansk Folkeparti, og det har vi nu ofret på et alter for titler, siger nummer to på kandidatlisten i Århus, Søren Højlund Carlsen, der også er redaktør på Det Radikale Venstres medlemsblad, "Radikale Politik".
- Vi er gået meget tilbage i mange kommuner og skal derfor i gang med et stort genopretningsarbejde. Det bliver skadet, hvis Klaus Bondam fortsat er i spidsen i København. Derfor må han trække sig, og vil han ikke det, så må vores hovedbestyrelse bede ham gøre det. Andre partier har ekskluderet for mindre, tilføjer Søren Højlund Carlsen.
Han langer samtidig ud efter partiformand Margrethe Vestager, der har udtrykt glæde over den radikale borgmesterpost.
- Det er skuffende at se, hvordan den lokale ledelse i København og vores ledelse på landsplan på ingen måde har forsøgt at undskylde, men i stedet faktisk har bakket op, lyder det fra den rasende Åhus-radikale, der frygter en "Bondam-effekt" på landsplan.
- Lige nu er vi hastigt på ned ad en rutsjebane smurt af Klaus Bondam, lad os dog sikre, at han er den eneste, der ryger ned og ikke hele partiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde