En 15-årig piges knivoverfald mod en anden elev på Samsøgades Skole i Århus får børne- og ungerådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S) til at styrke indsatsen mod mobning generelt i skolerne.
Pigen forklarede efter det nøje planlagte overfald på en jævnaldrende dreng, at det skyldtes længere tids mobning, som hun forgæves havde søgt lærernes beskyttelse imod.
Nu vil rådmanden fremskynde etableringen af et nyt mobilt rådgivningsteam, der skal rådgive skoler og dag- og fritidstilbud om, hvordan mobning bekæmpes.
- Jeg har bedt om det nye team får den højeste prioritet. Allerede i dag sætter fagfolk sig sammen for at fremrykke arbejdet, siger Jacob Bundsgaard Johansen, og fortsætter:
- Når fællesskabet er trængt, har mobning gode vilkår, og det kan vi ikke være tjent med.
Samtidig øger kommunen indsatsen mod mobning på flere andre områder. En konference i næste uge skal klæde ledere i skoler og fritidstilbud bedre på i kampen mod mobning.
Desuden dannes der nye netværksgrupper, og det skal kortlægges, hvad der virker og ikke virker mod mobning.
Kommunens Børne- og Ungeudvalg modtager fredag en redegørelse fra Samsøgade Skole om det tragiske overfald, som den ramte dreng dog overlevede.
Pigen er anbragt på en institution.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker