I 2006 vendte han hjem til barndomsbyen Århus. Men nu vil Nicolai Wammen igen tilbage til livet på Christiansborg.
Den ambitiøse S-politiker går efter en plads i Folketinget ved næste valg, og genoptager dermed den landspolitiske karriere, han indledte, da han i 2001 for første gang blev valgt til Folketinget.
Wammen var i en årrække partiets finansordfører. Men i 2004 blev han overtalt til at blive partiets spydspids i kampen for at tilbageerobre borgmesterkæden i Århus.
Den havde Venstre og Louise Gade snuppet i 2001 efter 82 års socialdemokratisk bystyre.
En udbredt opfattelse har været, at Nicolai Wammens anselige politiske ambitioner dengang gik på fremtidige ministerposter og ikke en tilbagevending til lokalpolitik.
Men Wammen har selv fastholdt, at hans hjerte bankede for Århus og arbejdet i kommunalpolitik.
Wammen fik et godt valg og kunne i 2005 vippe Venstre-kvinden Louise Gade af pinden. Ved det seneste kommunalvalg blev Århusborgmesteren landets topscorer med 38.608 personlige stemmer.
For Nicolai Wammen er livet stort set politik. Han var som knægt i praktik hos en folketingspolitiker, men hans politiske ild blev for alvor tændt, da Sveriges statsminister Olof Palme blev skudt i 1986.
Dagen efter meldte han sig ind i DSU.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde