For at dræbe bakterier skal 20.000 århusianere indtil videre fortsat koge deres drikkevand efter, at Århus Vand lørdag meldte ud, at der var fundet colibakterier i en vandprøve.
Vandselskabet har siden taget flere prøver. Resultaterne af disse drøftes på et møde kl 13 mandag i beredskabsgruppen, som består af vandselskabet, embedslægen og Århus Kommune.
Resultatet af mødet og det videre omfang af restriktionerne mod brug af drikkevandet bliver offentliggjort på et pressemøde kl 15.
Vanddirektør Lars Schrøder vil ikke inden mødet gætte på årsagen til forureningen med E-colibakterier, der stammer fra afføring fra dyr eller mennesker.
Til gengæld ærgrer han sig. Efter Danmarks største drikkevandsforurening i 2002, som ramte 100.000 århusianere, har Århus gjort en stor indsats for at forebygge tilsvarende sager.
- Vi er en af de førende danske drikkevandsforsyninger i forhold til dokumenteret drikkevandssikkerhed. Så jeg synes, det er hamrende uretfærdigt, at vi bliver ramt, siger Lars Schrøder.
Til gengæld er den store forurening i 2002 en af forklaringerne på, at forureningen denne gang trods alt er begrænset til 20.000 århusianere. Efterfølgende blev ledningsnettet netop inddelt i mindre zoner, så maksimalt 20.000 borgere i dag bliver ramt af samme forurening.
Når Århus Vand allerede mandag håber at have nærmere svar på, hvilke bakterier, der er tale om så, så skyldes det også læren fra 2002. Dengang indgik man nemlig et samarbejde med bl.a. Aalborg Universitet om at udvikle analyser, så bakterierne hurtigere kan artbestemmes, så der kan effektivt sættes ind mod forureningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker