Lis Utzon, enke efter den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, er død, 92 år. Det bekræfter familien over for Ritzau.
Lis Utzon lagde navn til familiens berømte Can Lis på ferieøen Mallorca. I 1972 byggede hendes mand det enestående hus ved en klippeskrænt ud til Middelhavet.
Arkitektonisk var huset banebrydende ved den måde, hvorpå Utzon anvendte lys og skygge og inddrog det omkringliggende landskab.
Utzon var verdenskendt for en række exceptionelle bygningsværker, bl.a. Sydney Opera House og parlamentsbygningen i Kuwait. Han døde i 2008.
Familiens traditioner videreføres af sønnerne, Jan og Kim Utzon, der begge er anerkendte arkitekter. Deres søster, kunstneren Lin Utzon, bor en del af året i familiens andet hus på Mallorca, Can Feliz, og har værksted i nærheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde