Arsen fjernes fra Guldborghave
Så skulle alle problemer været fjernet for beboerne i Guldborghave. Nu skal den giftige jord også bare fjernes.
Dyr oprydning i tidligere frugtplantage går nu igang.
En af de kommende dage bliver det første spadestik taget til en historisk dyr oprydning i boligområdet Guldborhave i Guldborg. Det fortæller P4 Sjælland.
11 grunde skal helt eller delvist graves op for at få fjernet giften arsen. De forurenede grunde ligger på kommunale udstykninger i en tidligere frugtplantage, og ved et regulært tilfælde blev det for et par år siden opdaget, at grundene er forurenede med blandt andet bly og arsen i betydeligt omfang.
Arsen kan give akut forgiftning ved indtagelse, og over tid kan det være kræftfremkaldende.
Grundene i Guldborghave skal have fjernet den øverste halve meter jord.Og det er meget dyrt. Projektet vil koste Region Sjælland ca. 4,5 millioner kroner.
- I Region Sjællands tid er dette den hidtil dyreste sag vedrørende oprydning af boliger, siger funktionschef Rolf Hoelgaard til P4 Sjælland.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker