Astronaut-Andreas gør de sidste lægelige forberedelser
Aydyn Aimbetov, Sergei Volkov og Andreas Mogensen, onsdag før opsendelsen. Foto: Kirill Kudryavtsev/POLFOTO
Kirill Kudryavtsev/POLFOTO
Andreas Mogensen har sovet for sidste gang, inden han bliver sendt ud i rummet.
Med under et halvt døgn til opsendelse er astronauten Andreas Mogensen ved at gøre sig de allersidste forberedelser, inden han bliver den første dansker i rummet.
Det indebærer blandt andet at få de sidste medicinske ting på plads, skriver han på Twitter.
- Vi er oppe, og de sidste lægelige forberedelser er begyndt. T-8 (otte timer til opsendelse, red.), lyder det i et tweet fra danskeren.
På det sociale medie står folk desuden i kø for at ønske danskeren god tur.
- God tur, Andreas, vi følger dig hernede fra! Gør Danmark stolt - og hils deroppe, lyder det fra en dansk Twitter-bruger, mens en anden er nysgerrig efter at vide, hvad astronauten skal have at spise, inden rejsen begynder.
Onsdag morgen fyres Andreas Mogensen sammen med to kolleger af sted i en russisk rumraket ud i rummet med kurs mod Den Internationale Rumstation (ISS).
Omkring klokken otte lokal tid, klokken fire dansk tid, træder danskeren, kasakheren Aidyn Aimbetov og russeren Sergej Volkov om bord på rumfartøjet Sojus, hvor computersystemer og radio tændes - klar til opsendelse.
Klokken 6.37 bliver hovedraketten og de fire store raketmotorer så tændt, og raketten letter fra Jorden.
Omkring ni minutter efter affyringen vil rumskibet efter planen kredse om Jorden.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker