Den lange, dyre og utrygge ventetid for asylsøgere i Danmark er blevet
væsentligt kortere.
Nye tale fra Udlændingeservice viser, at hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid gennem hele sidste år var 146 dage, er samme behandlingstid gennem det seneste halve år reduceret til 41 dage, skriver Kristeligt Dagblad.
Forbedringen skyldes ikke, at der er blevet færre asylansøgere. Årsagen er derimod den såkaldte håndholdte procedure, der minimerer spildtid i
sagsbehandlingen, forklarer Henrik Grunnet, direktør i Udlændingeservice.
Princippet er, at en asylsøgning ikke må slippe én sagsbehandlers hånd uden at
blive overtaget af en anden sagsbehandler.
Rent praktisk er Udlændingeservice og politiet, der tidligere var fysisk adskilt, også flyttet ind under samme tag i en nyopført bygning i modtagecentret i Sandholm.
Således er myndighederne blevet bedre til blandt andet at dele ansøgningerne op i mere og mindre komplicerede sager.
- For asylsøgerne, der får asyl, betyder den hurtigere afklaring, at de kommer
tidligere ud i kommunerne. Økonomisk betyder det lavere udgifter til
indkvartering. Og for dem, der får afslag hos os, betyder det en hurtigere
fremdrift videre - også i forhold til eventuel udsendelse af landet, siger Henrik Grunnet til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker