En af deltagerne ved søndagens store triatlonkonkurrence i Aarhus - KMD Challenge - er død.
Manden, der er i 30´erne og fra Østjylland, fik et ildebefindende under konkurrences svømmedel.
Det skete kort før mål, efter at manden havde svømmet mellem et kvarter og 20 minutter, oplyser DR Østjylland.
Manden blev reddet hurtigt i land og fik hjertemassage af de læger, der var ved stævnet - men han døde i nat.
Deltagerne i konkurrencen skulle svømme en kilometer i det forholdsvis kølige vand.
Netop fordi vandet er så koldt i Aarhusbugten for tiden, var arrangørerne tvunget til at at skære svømmedelen ned til næsten den halve distance.
Skal man svømme i åbent vand, skal vandet være mindst 14 grader varmt, siger Dansk Triathlon Forbunds regler.
Søndagens konkurrence var ifølge DR Østjylland i øvrigt startet med et minuts stilhed til ære for en atlet, der skulle have været med.
Han døde af et ildebefindende efter at have svømmetrænet i Aarhusbugten i sidste weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker