Danskerens fælles pensionskasse ATP reserverer nu én milliard euro (7,4 milliarder kroner) til investeringer i klimaet. De mange penge skydes ind i en fond, der skal investere i særlige projekter i verdens udviklingslande.
Baggrunden for investeringen er diskussioner forud for klimatopmødet i København fra 7. december. ATP har deltaget i diskussionen sammen med andre tunge investorer og er nu klar til at smide penge i fonden kaldet Institutionel klimafond for udviklingslandene.
Fonden skal dog være åben for andre, der vil investere i det, skriver ATP i en pressemeddelelse.
- Fonden skal drives på private vilkår og skal kun investere i projekter, der forventes at give tilfredsstillende risikojusterede afkast, skriver ATP.
Målet er at investere ud fra erfaringer fra FN, Verdensbanken og regionale udviklingsbanker. De mange penge skal primært investeres i projekter, der er klar til at blive gennemført.
- Visionen er, at fonden skal være den første i en række af fonde, der hver især skal tilpasses den aktuelle status for implementering af beslutninger og aftaler, skriver ATP videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker