Svend Auken bisættes mandag i København. Forud går en mindegudstjeneste i Slotskirken, hvor biskop i Århus, Kjeld Holm skal prædike.
Svend Auken, der døde natten til tirsdag efter længere tids sygdom, bisættes på mandag i næste uge efter familiens ønske, oplyser biskop i Århus, Kjeld Holm.
Selve bisættelsen sker fra Frederiksberg Kirke og jordpåkastelsen foretages af Aukens søster, Margrethe Auken, mens biskoppen, der var en ven af Svend Auken, står for en mindegudstjeneste i Slotskirken ved Christiansborg forud for bisættelsen. Her vil biskoppen prædike.
Det bliver en offentlig bisættelse, og begge kirker kan rumme mange mennesker.
- Det vil heller ikke være i Svend Aukens ånd at holde det i stilhed, siger biskoppen, der har kendt Auken personligt siden 1971, da de begge stillede op til Folketinget. Dengang var Kjeld Holm SF'er, men i midten af 1980'erne skiftede han til Socialdemokraterne netop på grund af Svend Auken.
- Vi har kendt hinanden i uendelig mange år, og både menneskeligt, venskabsmæssigt og politisk var vi meget på bølgelængde. Vi sad ikke lårene af hinanden, men når vi mødtes, havde vi det altid, som om vi lige havde sagt farvel til hinanden i går, siger Kjeld Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned