Avis: al-Qaeda vil angribe USA og Danmark
Terrornetværket al-Qaeda varsler i en ny trussel "chokerende" angreb mod USA og Vesten - herunder Danmark. Det skriver Washington Times.
Truslen er ifølge eb.dk skrevet på arabisk og offentliggjort på det jihadistiske netværk Ansar al Mujahidins internetforum i søndags under overskriften: "Kort over al-Qaeda og dets fremtidige angreb".
Herefter stilles spørgsmålet om, hvor al-Qaedas næste angreb sker.
- Svaret på det er kort: De kommende angreb fra al-Qaeda, med Guds vilje, vil være i hjertet af landet med ikke-troende, Amerika, og i Frankrig, Danmark, andre lande i Europa, i de lande, der har hjulpet og hjælper Frankrig og andre steder, der vil blive udnævnt af al-Qaeda på et andet tidspunkt, lyder det ifølge Washington Post på siden.
Angrebene bliver "stærke, alvorlige, alarmerende, jordrystende, chokerende og skræmmende", rapporterer eb.dk.
Siden beskriver også måden, de kommende terroraktioner vil blive udført på. Ifølge en uidentificeret skribent på siden bliver aktionerne udført som gruppe- eller "ensom ulv-aktioner" samt ved brug af sprængstoffer i køretøjer.
Alle aktioner bliver offentliggjort i god tid, står der videre.
- Frankrig skal være forberedt, og Frankrigs hjælpere skal være forberedte, for det bliver en lang krig og udmattende krig.
At Frankrig gentagne gange nævnes i artiklen, bunder formentlig i den konflikt, landet lige nu er en del af i Mali. Her forsøger Frankrig - blandt andet med hjælp fra Danmark - at nedkæmpe islamistiske grupper.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned