Bruce Springsteen og hans E-Street Band bliver hovednavnet på næste års Roskilde Festival.
Det skriver B.T.
Avisen har ikke kunnet få nyheden officielt bekræftet, men henviser til samtaler med flere kilder i musikbranchen.
Personalet på rockstjernens managementkontor lader en dør stå på klem.
- Vi vil ikke bekræfte noget før den officielle afsløring senere på ugen. Men vi afviser det heller ikke, lyder kommentaren.
Billetsalget til næste års Roskilde Festival åbner i næste uge, og med Bruce Springsteen på plakaten vil der uden tvivl blive kamp om billetterne.
Springsteen har gennem årene givet mange koncerter i Danmark, men aldrig spillet i Roskilde.
Næste års festival finder sted i dagene 5. - 8. juli.
Umiddelbart passer disse dage fint med den overordnede tidsplan for den Europa-turné, som Springsteen offentliggjorde i sidste uge.
Turnéen finder sted fra midten af maj til slutningen af juli. Enkelte koncerter i Europa er allerede bekræftet, og på Bruce Springsteens hjemmeside hedder det, at de øvrige vil blive offentliggjort "om kort tid".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde