Ekstra Bladets ledelse har ikke været inde i overvejelser om, hvorvidt en journalists besøg hos kaprerne af den danske sejlerfamilie ud for Somalia gavner eller ej i forsøget på at få danskerne løsladt.
- Vores udgangspunkt har hele tiden været, at det er en rimelig og vigtig historie at fortælle, hvordan gidslerne har det i deres fangenskab, siger chefredaktør Poul Madsen.
- Desuden har vi bedt vores medarbejder om at komme så tæt på piraterne for at beskrive, hvordan de arbejder. Vi slører hans identitet, fordi han gennemfører et farligt arbejde.
Poul Madsen forklarer, at den besøgende journalist er en mand med somalisk baggrund - men med skandinavisk pas.
Den pågældende er stadig i livsfare på grund af sin indsats, men han har i en periode arbejdet for Ekstra Bladet og har et nøje kendskab til piraterne og deres netværk.
Poul Madsen siger, at journalistens besøg på piraternes fangeskib ikke har været clearet med det danske udenrigsministerium.
- Vi er journalister, siger Poul Madsen.
I Udenrigsministeriet har man ikke kommentarer til gidseltagernes situation og Ekstra Bladets besøg på piratskibet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde