Ekstra Bladets ledelse har ikke været inde i overvejelser om, hvorvidt en journalists besøg hos kaprerne af den danske sejlerfamilie ud for Somalia gavner eller ej i forsøget på at få danskerne løsladt.
- Vores udgangspunkt har hele tiden været, at det er en rimelig og vigtig historie at fortælle, hvordan gidslerne har det i deres fangenskab, siger chefredaktør Poul Madsen.
- Desuden har vi bedt vores medarbejder om at komme så tæt på piraterne for at beskrive, hvordan de arbejder. Vi slører hans identitet, fordi han gennemfører et farligt arbejde.
Ekstra Bladets beskriver i tirsdagens avis, at den kaprede sejlerfamilie fra Kalundborg og dens to gaster syntes bange, syge og knækkede under journalistens døgnlange ophold på det græske fragtskib, hvor 20 andre gidsler også holdes fanget.
Chefredaktør Poul Madsen forklarer, at den besøgende journalist tilknyttet Ekstra Bladet er en mand med somalisk baggrund - men med skandinavisk pas.
Den pågældende er stadig i livsfare på grund af sin indsats, men han har i en periode arbejdet for Ekstra Bladet og har et nøje kendskab til piraterne og deres netværk.
Poul Madsen siger, at journalistens besøg på piraternes fangeskib ikke har været clearet med det danske udenrigsministerium.
- Vi er journalister, siger Poul Madsen.
I Udenrigsministeriet har man ikke kommentarer til gidseltagernes situation eller til Ekstra Bladets besøg på piratskibet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde