De danske dagblade fik et katastrofeår med cirka 26,5 millioner færre solgte aviser i 2009 end året før. En udvikling, der kan ses som et resultat af øget konkurrence fra gratisaviser, men også finanskrisen har spillet ind, mener medieforsker Stig Hjarvard, Københavns Universitet.
- For betalingsaviserne er det blevet kedeligt både på annoncesiden og så fordi avisen er noget af det, som danskerne melder fra i krisetider, siger Stig Hjarvard.
Han mener dog, at morgenaviserne kan tabe endnu mere terræn.
- Der er en langsigtet tendens til, at folk opgiver avisen. Det har at gøre med, at avisen har mistet autoriteten. Vores fornemmelse af, at avisen er noget samfundspligtigt, er meget vigende i de yngre generationer, siger Stig Hjarvard.
Derfor må morgenaviserne i fremtiden skærpe den politiske profil endnu mere, hvis de vil beholde deres læserskare, vurderer medieforskeren.
- Det bliver vigtigere for betalingsaviserne at fastholde en form for, i bred forstand, politisk profil. Det der er med til at skabe et tilhørsforhold mellem læser og avis, vurderer Stig Hjarvard.
Han mener, at dagbladene Information og Kristeligt Dagblad har efterlevet disse kriterier i avisbranchens krisetid. Det er de eneste to aviser, som havde oplagsfremgang i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned