Bærende konstruktioner i Børsen er brændt
Jakob Vedsted Andersen er beredskabsdirektør i Hovedstadens Beredskab. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Børsens bærende konstruktioner er brændt, og det er uvist, om bygningens vægge bliver stående.
Brandfolkene, der arbejder med flammerne i Børsen, har afholdt branden fra at sprede sig til den halvdel af bygningen, der tirsdag ved middagstid endnu ikke er gået i brand.
Det siger beredskabsdirektør fra Hovedstadens Beredskab Jakob Vedsted Andersen ved 12-tiden tirsdag.
Men branden i den del af Børsen, der står i flammer, er fortsat ikke under kontrol. Det er også fortsat uvist, hvad der har forårsaget branden.
- Vi kæmper stadig med flammerne. Der er kommet nogle yderligere komplikationer til. I takt med at de bærende konstruktioner indvendigt i bygningen brænder bort, bliver væggene ustabile, og det er det, vi har meget stor fokus på nu, siger Jakob Vedsted Andersen.
- I den del, der brænder, er der omfattende brand på samtlige etager, så vi er meget opmærksomme på, om ydervægge og gavle holder.
- Bygningen er pakket ind i stillads, og de stilladser er vedhæftet på bygningen, så det er sindssygt vigtigt, at vi holder afstand til bygningen, for vi kan ikke være sikker på, om konstruktionen kollapser.
Det er Jakob Vedsted Andersens forventningen, at man tirsdag eftermiddag vil have kontrol over branden, og at det vil tage et døgns tid at slukke den.
- Hele bygningen er faldet sammen indvendigt, så der er en masse lommer med ild i, som vi skal have styr på, inden vi kører herfra, siger beredskabsdirektøren.
Tidligere tirsdag - da branden i Børsen var på sit højeste - fløj brændende dele fra stilladset omkring Børsen og bygningens tag over på andre bygninger, så der opstod mindre brande, som brandvæsnet også har måttet håndtere, fortæller Jakob Vedsted Andersen.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned