Balletdansere føler sig mobbet på Det Kgl.
26 ud af 84 dansere har problemer med mobning på Det Kongelige Teater.
Det viser en intern undersøgelse, som Kulturen på TV 2 News har fået aktindsigt i.
Dermed har knap hver tredje - 31 procent af danserne - følt sig udsat for mobning det seneste år. Det er markant flere end på det resten af arbejdsmarkedet.
Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 6,7 procent af befolkningen i arbejde været udsat for mobning.
I Den Kongelige Ballet føler knap 10 procent af danserne sig desuden enten seksuelt krænket eller udsat for deciderede fyringstrusler.
Mobningen kommer bag på Det Kongelige Teaters balletmester Nikolaj Hübbe, siger han til Kulturen på TV2 News.
Fyringsrunden i januar har ifølge Nikolaj Hübbe skabt utryghed blandt balletdanserne. Han mener, at "danserne har været delt i en anti-Hübbe-lejr og en Hübbe-lejr".
- Og der tror jeg, at danserne begyndte at bekrige hinanden så meget, at klimaet var rigtig, rigtig slemt. Som leder var det ekstremt svært, fordi det var så personfikseret, at mægle mellem danserne, siger han.
I juni 2011 beskyldte en intern konsulent Nikolaj Hübbe for kokainmisbrug og dårlig ledelse. Nikolaj Hübbe afviser, at han nogensinde har taget kokain på sin arbejdsplads.
Den Kongelige Ballet har iværksat en handlingsplan for at stoppe mobberiet. Balletten har ansat en erhvervspsykolog, en misbrugskonsulent og en præstationscoach, som skal forbedre forholdene.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub