Banedanmark lover normal køreplan fra søndag morgen
Togene mellem Fredericia og Vejle genoptager fra søndag morgen den normale køreplan, som ellers har været ramt af aflysninger og forsinkelser siden et skybrud natten til fredag.
Det siger trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen, til Ritzau.
- Arbejdet skrider rigtig godt frem, og vi forventer at være færdige med reparationerne i løbet af i dag (lørdag, red.). Derfor regner vi med at køre efter helt normal køreplan fra søndag morgen, siger han.
Fredagens skybrud forårsagede et dæmningsskred ved Børkop syd for Vejle, der har medført, at kun det ene af de to spor mellem Fredericia og Vejle har været åbent.
Peter Svendsen forklarer, at noget af jorden er skredet væk fra dæmningens ene side sammen med regnmasserne, og hos Banedanmark vil man derfor være helt sikker på, at sporet ligger stabilt, før man genoptager togdriften.
Samtidig med Banedanmark reparerer skaderne, forebygger de også, at en lignende situation vil opstå i nærheden ved et nyt skybrud.
- Når vi er ude, som vi er i det her tilfælde, så tjekker vi op på hele området. Vi tjekker, om vand bliver ledt hurtigt væk, eller om det tager jorden med sig. Vi sørger for, at grøfter og hvad, der ellers måtte være, er renholdt, så vandet kan komme hurtigt væk, siger Peter Svendsen.
DSB meddelte tidligere lørdag, at man forventer forsinkelser på omkring 10 minutter mellem Fredericia og Vejle.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker