Banker betaler ejendomsmæglere for kunder
Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto, arkiv
Peter Hove Olesen, Polfoto, arkiv
Forbrugerrådet Tænk kalder det naivt at tro, at bankrådgiveren ikke lader sig påvirke af, at han tjener penge til den lokale filial, når han sender kunder et bestemt sted hen.
Der er ofte store pengebeløb på spil, når banker og ejendomsmæglere henviser kunder til hinanden, og det kan gå ud over rådgivningen.
Det mener Forbrugerrådet Tænk, som ryster på hovedet over pengestrømmene mellem bank og ejendomsmægler.
- Der er jo ikke tale om uvildig rådgivning, når bankrådgiveren godt ved, at hans filial tjener penge, hvis han sender kunden hen til en bestemt ejendomsmægler, siger Morten Bruun Petersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til Jyllands-Posten torsdag.
Danske Bank betaler op til 7.000 kr. til ejendomsmægleren Home for en henvist kunde, mens Danske Bank får op til 5 pct. af ejendomsmæglersalæret for at sende en kunde den anden vej.
Nykredit får op til 6.000 kr. for at henvise kunder til koncernens ejendomsmæglerkæde Nybolig, mens der kan ryge 3.000 kr. den modsatte vej.
Forbrugerrådet Tænk kalder det naivt at tro, at bankrådgiveren ikke lader sig påvirke af, at han tjener penge til den lokale filial, når han sender kunder et bestemt sted hen.
-Rådgiveren vil selvfølgelig gerne gøre sine chefer glade, og det gør han ved at sende kunderne til bankens egen ejendomsmægler. På den måde varetager han bankens og ikke kundens interesser,« siger Morten Bruun Petersen.
Nordea ejer ejendomsmæglerkæden Danbolig. Banken anbefaler altid kunderne at vælge netop Danbolig, men oplyser, at den modsat konkurrenterne ikke får en krone ud af at sende kunderne derhen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned