Barsk start på weekenden afløses af sol lørdag formiddag
Foto: Polfoto
Polfoto
Efter en meget blæsende fredag kommer en hæderlig lørdag og en kølig søndag.
Politisk og kulturelt er det en stor weekend med folkemøde på Bornholm, Northside-festivalen i Aarhus og Copenhell med heavybands i hovedstaden.
Og alle steder må deltagerne forberede sig på blandet vejr med regnbyger, op til kraftig vind og solskin hist og pist, fortæller Michael Skelbæk, vagthavende meteorolog ved DMI.
- Fredag bliver en gråvejrsdag. Næsten efterårsagtig med vedvarende regn om morgenen og tiltagende vind.
- I løbet af formiddagen tager vinden til i styrke fra vest og sydvest. Ved kysterne op til kuling. Så vi får en blæsende og lidt barsk start på weekenden, siger han.
I løbet af fredag eftermiddag begynder det dog at klare op med nogen sol, og vinden lægger sig en smule. Det bliver mellem 15 og 18 grader varmt.
- Opklaringen holder sig til lørdag formiddag, som bliver rigtig flot med en hel del solskin uden megen vind. Men det holder ikke ved, fortæller meteorologen og fortsætter:
- Regnvejr trækker ind over landet fra sydvest i løbet af eftermiddag. Regnen vil først ramme Bornholm i aftentimerne.
Lørdagen bliver en smule varmere end fredag med temperaturer omkring 20 grader. I den sydvestlige del af landet endda op til 22 grader i heldigste fald, lyder det.
Søndag bliver det igen køligere - ned til 15 grader.
- Regnvejr vil drille en del i begyndelse af dagen. Men så tynder det ud i bygerne, og der vil også komme en del solskin i løbet af søndagen, siger Michael Skelbæk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde