Kræftens Bekæmpelse og Realdania bygger syv nye rådgivningscentre rundt i landet for kræftramte og deres pårørende og er klar til at investere 150 millioner kroner i projektet.
For Kræftens Bekæmpelse handler det om at komme så tæt på borgerne som muligt ved at placere nye rådgivningscentre tæt på sygehusene. Realdania har til gengæld afsat 50 millioner kroner for at være med til at skabe bedre livskvalitet gennem byggeriet.
Kræftens Bekæmpelses ambition omfatter syv nye rådgivningscentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev enten ved nybyggeri eller ombygning. Målet er at hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende så tidligt i sygdomsforløbet som muligt.
- Vi ønsker at gå nye veje ved at rykke kræftrådgivningen ind på sygehusets område for at gøre hjælpen synlig og mere tilgængelig. Samtidig skal rammerne indbyde til åbenhed og samvær, som tilgodeser det behov mange har for at møde ligestillede og få del i andres erfaringer med kræft. Og så håber vi på et tættere samarbejde med sygehuspersonalet, siger Arne Rolighed, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse i en kommentar.
Foreningens planer er stærkt inspireret af de engelske Maggie Centre, som netop ligger tæt på hospitalernes kræftafdelinger men adskiller sig markant i arkitektur og indretning.
Realdanias indsats handler netop om at inddrage den nyeste viden om, hvordan de fysiske rammer påvirker patienternes heling og helbred. Idéen er, at arkitekturen skal være med til at give patienterne mere livsmod og inspiration til at komme videre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned