Befolkningens bekymring for kriser, ulykker og katastrofer stiger
Vejrmæssige hændelser, som for eksempel storm og oversvømmelse, er ikke at finde i toppen af, hvad folk er mest bekymret for at blive ramt af. Det stemmer ikke overens med myndighedernes vurdering af, hvad der kan ramme Danmark. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Sikkerhedspolitiske kriser og smitsomme sygdomme er noget af det, folk er mest bekymret for at blive ramt af.
Befolkningens bekymring for direkte at blive påvirket af forskellige kriser, ulykker og katastrofer er vokset fra 2019 til 2022.
Det viser rapporten Danskernes Risikoopfattelse 2022 fra Beredskabsstyrelsen.
Den er lavet på baggrund af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for styrelsen.
- Vi har været vidner til en global pandemi, og Ruslands invasion af Ukraine har betydet en markant forandring i den sikkerhedspolitiske situation. Det er nærliggende at antage, at sådanne forhold afspejler sig i folks bekymring, siger Laila Reenberg, der er direktør i Beredskabsstyrelsen.
Ud over cyberangreb og terrorhandlinger er sikkerhedspolitiske kriser og smitsomme sygdomsudbrud at finde i toppen af listen for, hvor bekymringen er størst.
Det gælder både hændelser, der kan ramme den adspurgte direkte, og hvad der kan ramme Danmark.
Direktøren siger, at man har fået foretaget undersøgelsen for at få en bedre forståelse af, hvilke bekymringer der fylder i befolkningen.
- Når vi som samfund skal håndtere og forebygge kriser optimalt, så er det vigtigt, at der er en balance mellem myndighedernes vurderinger og befolkningens opfattelse, fordi befolkningen også er aktører, når der er kriser, siger Laila Reenberg.
Der er især et område, hvor Beredskabsstyrelsens vurdering ikke helt stemmer overens med befolkningens.
- På det vejrmæssige synes vi, det var lidt pudsigt, at der er et fald i antallet, som mener, det er sandsynligt, at Danmark bliver ramt af vejrrelaterede hændelser som storm og oversvømmelse inden for de næste fem år.
- Det er en anden vurdering, myndighederne har. Det giver anledning til, at vi skal overveje, om vores kommunikation skal ændres, lyder det fra direktøren i Beredskabsstyrelsen.
Undersøgelsen blev gennemført af Epinion over to uger i oktober 2022, hvor 1000 personer blev spurgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde